Spirituel Søndag

Så det søndag og vi skal da have ugens tarot kort.

Kortet hedder Ypperstepræsten

Det er på tide at vende opmærksomheden mod spirituelle ting. Inderst inde er der et dybt ønske om at finde en mening med livet, for at dette kan lykkes må vi se verden i et spirituelt lys. Denne søgen fører os ofte til en spirituel vejleder (guru) eller til et studie af religion eller filosofi. Det endelige mål er at finde sin egen indre Hierofant, kun her kan man være sikker på at få de rigtige oplysninger.

Hierofanten tyder på, at frihed kan nås gennem viden. Måske bliver du dårligt rådgivet eller du videregiver ikke den viden du er i besiddelse af. Han kan betyde at vi finder vores kald eller livsopgave.

Ypperstepræsten skal lære os, at undlade at dømme andre mennesker ud fra vore snævre moralbegreber. Vi skal forsøge at se det skete i et større og mere guddommeligt perspektiv og tilgive dem der sårer os, “thi, de ved ikke hvad de gør”.

Vi skal forblive tro mod vores personlige moralske principper, når vi beslutter at holde op med at ryge, så gør vi det, når vi beslutter at tabe os 10 kilo, så gør vi også det. Hvis vi konstant beslutter noget, for så at opgive det dagen efter, føles det hver gang inderst inde som et nederlag, som krop, psyke og tanke reagerer på.  Vi skal forsøge at rense os selv så det vi beslutter også bliver virkelighed hver gang. Kun ved selv at være ren kan man forvente det samme af sine medmennesker.

Hierofanten er et af tarottens beskyttende kort (sammen med Ypperstepræstinden og Stjernen). Det kan også stå for ægteskab.

Det behøver ikke, at være teksten, der “taler” til dig. Det kan også godt bare være billede, der viser dig vej.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.