Spirituel Søndag

Det er søndag, og formanden har fødselsdag 🙂 . Tillykke til ham 😉 . Men derfor skal vi da alligevel have ugens tarot kort.

Kortet hedder Styrken

Når man trækker kortet Styrke viser det, at hvis man har mod til at se sin frygt i øjnene, giver det stor personlig magt. Man skal bruge al den beslutsomhed man er i besiddelse af for at det lykkes. Man skal “Se den indre løve i øjnene” uden at blinke.

Løven står for både kongelig stolthed, men også for en stor destruktiv kraft, begge sider skal vi lære at styre. Man overvinder ikke den indre løve ved at ignorere den, den skal frem i lyset og tæmmes der. Styrken er et udtryk for det civiliserede menneskes forsoning med sin animalske natur.

Kortet peger på at vi er i en periode med stærk kreativ energi og lidenskab overfor de opgaver som vi påtager os. Vi har den indre ro og undgår derfor at blive revet med af vores lidenskaber.

Det behøver ikke, at være teksten, der “taler” til dig. Det kan også godt bare være billede, der viser dig vej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.