Story time! Hjemsøgt lejlighed del 3

Det her er nok en af de ting, jeg husker aller bedst fra den lejlighed. Jeg var 100 % sikker på vi ikke drømte, for hvordan kan man være lysvågen og drømme.

Da jeg var omkring 13-14 år, boede jeg i en lejlighed sammen med min mor og søskende. Der skete mange mærkelige ting der. Du kan læse del 1 her og del 2 her. På det her tidspunkt, hvor det her sker, er der sket rigtig mange ting. Vi var blevet vant til at se personer der pludselig stod i døråbninger, skygger, lys der blev slukket og tændt af sig selv. Men det her var vi ikke forberedt på. Da jeg ikke var så glad for, at sove på mit eget værelse, grunden alle de mærkelige hændelser, sov jeg tit ved siden af min mor. Min lillesøster er på det her tidspunkt omkring 1 år gammel. Mig, min lillesøster og mor, ligger i min mors støbejerns seng. I ved de her rigtig tunge senge. Hverken jeg, min mor eller søster vejede ret meget, men til sammen blev det alligevel en del. Det var tidlig morgen, jeg, min mor og søster vågner alle sammen, helt på samme tid. Min mor og jeg sætter os op, på samme tid og kigger på hinanden. Det hele føles så mærkeligt, der er en mærkelig lugt og en mærkelig stemning i rummet. Vi er alle lysvågen. Jeg sidder og kigger rundt og det samme gør min mor. Pludselig falder sengen ned med et kæmpe brag, altså man kunne mærke, at alle 4 ben, ramte gulvet på samme tid.

Vi fløj simpelhen. Eller sengen fløj. Det var så skræmmende 🙁 , min søster begynder at græde og min mor og jeg sidder bare med åben mund, og kigger forvirret rundt, og på hinanden. Mine brødre har hørt braget, og kommer løbende ind til os. De var sikker på, det var en væg, der væltede. Vi springer alle 3 ud af sengen, og kan se at sengen står lidt skæv, den har altså flyttet sig. Jeg var fuldstændig i chok. Hvordan kunne den seng flyve, den virkelig tunge seng, med 3 personer i, og hvis det bare havde været en drøm, hvordan kan vi så have, helt den samme drøm, og opleve helt det samme, og hvad var det for et brag, vi alle hørte. Jeg kan den dag i dag stadig ikke helt forklare det, men skræmmende var det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.